Inspiration

400 Tip en ven
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Tip en ven
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Lær at elske mandag

Det gør ikke noget, det er sjovt at gå på arbejde. Den holdning har størstedelen af den danske befolkning, der tager på arbejde hver morgen. Til trods for at vi næsten bruger halvdelen af vores liv på arbejdspladsen, er der rigtig mange, der glæder sig mere til fredag eftermiddag end til mandag morgen.

 

Jeg har sat mig for at bevise det indlysende. Med en undersøgelse af danskernes humør har jeg skabt Danmarks første humør-indeks. Jeg beder simpelthen danskerne om at give deres humør karakter på en skala fra 1-10 i løbet af ugen.

 

Men hvad gør man så når fredagshumøret er bedre end mandagshumøret, og bare tanken om at der er fem dage til weekend, kan få en til at opgive ønsket om at få en god dag?

 

Find en mening! Du kæmper mod hårde odds, hvis du ikke kan komme på en eneste grund til at stå op. Ingen mening – ingen motivation. Find nogle gode grunde til at foretrække mandag, og find ud af hvad der begejstrer dig og giver dig lyst til at springe ud af sengen.

 

Vælg dit humør! Hvis du går ud af døren med en forventning om at det nok skal blive en rigtig “grå mandag”, skal du nok få ret. Insister på, at du vil få en god dag med overblik, og bliv bedre rustet til dagens udfordringer, for der vil uden tvivl opstå udfordringer, der kan ændre dit humør. Du skal huske, at du ikke er herre over, at toget er forsinket. Du afgør derimod din indstilling til problemet.

 

Stil krav til dig selv! Det er uundgåeligt at støde på forhindringer i løbet af dagen. Vær beredt og mød problemerne med oprejst pande.

 

De tre råd er grundstene i min Gudskelov det snart er mandag-filosofi. Den handler om at sætte den positive spiral i gang. En spiral, jeg har sat som mål at sætte i gang hos alle danskere.

 

Gå ind på www.martinerichsen.dk/humor og følg det danske humør-indeks 2007. Her kan du også læse om årets to sidste gudskelov det snart er mandag arrangementer.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

/Martin

 

, ,


RELATEREDE EMNER