Tag Archives | Udvikling

Inspiration

Interview i Børsen

Det dynamiske team
Af Martin Martensen-Larsen

 

Gruppearbejde er ikke kun noget der er forbeholdt folkeskoler og gymnasier, det er også en hastig stigende tendens blandt dagens virksomheder. Kravene om effektivitet og fleksibilitet har samtidig aldrig været større, og det kan sætte ethvert team bestående af forskellige typer mennesker og kompetencer under pres. Virksomhederne anvender derfor team-coaching som redskab til at opnå den nødvendige dynamik.

 

[…]

 

Det er et synspunkt som Martin Erichsen, coach og motivationsekspert, kan tilslutte sig:

 

“Det handler i høj grad om at lederen tør at vise tillid til medarbejderen og den gruppe denne indgår i. Det er på trods af at den enkelte medarbejder fejler første gang eller at lederen står ude på sidelinjen og tænker, – det her kunne jeg have gjort tusinde gange hurtigere. Hvis først den ansatte føler, at pisken bliver svunget fremfor, at jorden bliver dyrket til selv at finde vej, mister den enkelte og i sidste ende gruppen begejstringen og motivationen. Det er ikke en måde at fastholde medarbejdere på. De mest fundamentale værdier i relationen mellem to mennesker, er tillid og respekt. Det gælder selvsagt også mellem leder og medarbejder”.

 

En værdifuld udvikling
Men det er ikke kun virksomheden, der vinder ved at opnå det dynamiske team, også den enkelte medarbejder har interesse i at tage andel i succesen.

 

“Der er i høj grad tale om en værdifuld selvudvikling for medarbejderen”, fortæller Martin Erichsen, coach og motivationsekspert “Idet de gennem støtte fra lederen får indsigt i deres egne kompetencer og dermed udvikler redskaber til at løse de problemer som uafværgeligt opstår når der opstår forandringer eller konflikter, istedet for at gå ned på det. Opnår man først evnen til at se sig selv som en væsentlig del af daglidagen i virksomheden opnår man netop den glæde og motivation der skal til for at have lyst til at blive og skabe synergi sin gruppe og brede det ud til resten af virksomheden”.

 

Her tilføjer både Martin Erichsen og Mads Hermansen [red. professor, dr. pæd, fra Copenhagen Business School] at man i det hele taget kan overføre den selvtillid og følelse af anerkendelse til resten af ens tilværelse, hvad enten det handler om forholdet til ens svigermor, til ægteskabet, sociale relationer osv.

 

Hele artiklen er bragt i Børsens indstik 27. marts 2007

 

0

Inspiration

Firewalk til københavnerne

Nu kan alle københavnerne gå på gløder
Kategori: Clubbing, firewalk, personlig udvikling

 

Mandag den 1. marts slår Martin Erichsen dørene op i Hal D på Christianshavn for Københavns første firewalk under navnet Light Your Fire.
Uanset, om du vælger at gå på glødende kul, eller blot er kommet for at forkæle humøret, er du garanteret en spændende aften indpakket i masser af øvelser og underholdning krydret med fed musik. Du vil ikke kunne sidde stille.

 

Vi gider ikke problemerne
Vi er efterhånden mange, der er trætte af at høre om overspisning, mobning, depression og stress. Det er tid til at slå en streg i sandet, gå på ild og mærke, at vi lever.
Over 14.000 danskere ligger dagligt syge derhjemme. Hvad gør vi? Bebrejder chefen, kommer med undskyldninger, benægter problemerne eller anal-yserer dem?
Under en firewalk er ilden ment til at skabe frygt. Pointen er ikke at benægte eller bortforklare frygten, men at se den som en barriere for at nå målet. Når vi møder denne barriere, kan vi enten lade os slide op af stress, eller vi kan træde igennem og løse problemet – her og nu!

 

Tør du tage en personlig udfordring
1. marts handler om at møde din ultimative barriere for succes, uanset om du vælger at gå på ild eller ej. Du lærer at bruge frygten som en hjælp i stedet for en begrænsning.
Husk på, at dem, der altid er glade og i højt humør ikke har færre problemer end dem, der overspiser, har stress eller depression. Forskellen ligger i måden vi opfatter og reagerer i situationen.

 

Kampen mod “gudskelov, det er fredag”
Martin Erichsen er manden, der sendte Tiscali et syngende telegram og en pose røde næser. For de sure miner, bekymringerne og stressen har godt fat. Derfor tager Martin nu kampen op med mandags-ildgang. Så vi går fra at sige “gudskelov, det er fredag” til “gudskelov, det er mandag”.

 

I alt 6 Light Your Fire-events
1. marts vil blot være den første ildgang ud af i alt 6 i Hal D.
Datoerne er:
Mandag den 1. marts 2004 kl. 19:00 – 23:00
Onsdag den 14. april 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 5. juli 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 2. august 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 4. oktober 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 6. december 2004 kl. 19:00 – 23:00

 

Sted Hal D, Strandgade 100D, 1401 København K
Tid Kl. 19:00 – 23:00 (dørene åbnes kl. 18:40)
Pris 1. marts 195 kr.
Bestilling Via BILLETnet.dk
Aldersgrænse Ikke tilladt for børn under 18 år
Medbring Håndklæde til sod
0