Gudskelov det snart er mandag
Martin Erichsen er key-note speaker hos AOF Herning den 7. november 2011.
Indhold: Gudskelov det snart er mandag
Dette foredrag handler om motivation, arbejdsglæde og begejstring i hverdagen, og at det skal holdes ved lige. Det er ligesom at tage et bad. Man gnubber, kradser og skrubber og ugen efter er det forfra. Energien kommer ikke, hvis det eneste du ser til og fra arbejdet er brosten, hundelorte og græskanter. Husk på, dit humør afgør kvaliteten af dit arbejde, og ikke mindst de beslutninger, som du træffer. Tænk hvis vi glædede os ligeså meget til mandag som til fredag! Se frem til et foredrag, der får dig ud på kanten af stolen når foredragsholder og motivationsekspert Martin Erichsen med sit glødende engagement og humoristiske tilgang stiller skarpt på kunsten at springe ud af sengen mandag morgen.
Aftenens nøgleord er:
- Kunsten at ville det man skal
- Vi er blevet projektmennesker og det stresser
- Emotionel kapital er fremtidens valuta
Martin Erichsen, Inspirator