Sendt 1. July 2011

Løsrivelse fra hverdagen

Michael har skrevet til mig, at han ikke føler sig lykkelig, og mangler hjælp til at lægge afstand til sin fortravlede hverdag. Han behøver ro til at balancere sit ægteskab med sin karriere, så han bryder ud af sin fornemmelse af, ikke at leve sit potentiale fuldt ud.
 
 
 
 
 
Min udfordring til Michael er: Konfrontér din frygt og drop udsættelsen af problemerne. Start den positive spiral med at tage din kone med på et afslappende kurophold i de Schweiziske Alper - jeg har bestil turen til jer.

 

 
 
Hej Martin,Som sikkert mange andre går jeg med en fornemmelse af ikke at udleve mit potentiale og ikke være rigtig lykkelig.I den forbindelse har jeg læst en del bøger om coaching og motivation og har efterhånden foretaget en del navlepilleri, hvor jeg har noteret mig nogle ting, der skal få mit liv på ret køl.Desværre er det ikke lykkedes mig at tage de nødvendige skridt,da jeg simpelthen føler, at hverdagen trækker mig væk. Med to små børn, et travlt arbejde og en "krævende" kone føler jeg ikke, at der er tid til at realisere mig selv. Jeg får ikke løbet, jeg får ikke gjort det nødvendige for, at jeg kan realisere mine drømme. Jeg føler tværtimod, at jeg kommer længere væk fra min kone (jeg har fundet ud af, at vi langtfra har de samme værdier i tilværelsen). Jeg har ikke overskud på mit arbejde, og når jeg endelig har lidt tid tilovers, tænker jeg kun på at få sovet, da jeg konstant føler mig træt.Mit spørgsmål er derfor, hvordan jeg får lagt afstand til hverdagen, så jeg får noget tid til mig selv.Samtidig føler jeg også, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte, når jeg så endelig har lidt tid. Der er så mange ting, jeg gerne vil tage fat i, og så ender det med at blive ustruktureret og ukonstruktivt. Jeg føler lidt, at jeg modarbejder mig selv.Jeg håber, at du finder tid til at svare.

Med venlig hilsen
Michael

 
 
 
Kære Michael
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg tror, at rigtig mange mennesker går med de samme tanker om tid til karriere, parforhold, børn, motion osv., som du fortæller om.
 
 
Du skriver, at du har noteret dig en del, der skal få dit liv på ret køl, men at du ikke kan finde tiden til at gøre det. Samtidig glider du og din kone længere og længere væk fra hinanden.
Hvis du ikke får dit liv på ret køl, har du endnu ikke set det værste. Du opfylder alle de krav, der skal til for at starte en negativ spiral, som nok skal bremse din karriere, drive dit ægteskab endnu længere ud mod kanten og sætte sig dybe spor i dine børn.
Jeg siger det uden omsvøb, for det er der, du er på vej hen. Du vil kunne læse alverdens bøger og lære alle de gode teknikker uden, at kunne redde noget.
Min pointe er, at du skal konfrontere din frygt. Du skal lægge bøgerne fra dig og droppe undskyldningen om, at du ikke kan udvikle dig selv, fordi du ikke har tid. Udvikling foregår imens. Aldrig før eller efter. Det er, imens du er i et parforhold, at du bliver bedre til at være i et parforhold.
Noget mellem linjerne fortæller mig, at du udsætter, og jeg tror, at det er din "krævende" kone, du frygter: "Hvad nu, hvis jeg tager hul på noget, vi ikke klarer os igennem?" Hvis I deler parforholdets grundlæggende værdier - tillid og respekt - skal I nok klare den. Hvis humor, sex og intellektuel udfordring tidligere har været der, kan gnisten også genskabes.
Min udfordring til dig er: Drop udsættelsen! Konfronter din kone med din følelse af, at I glider fra hinanden, og fortæl, at du gerne vil have, at I arbejder jer hen mod hinanden igen.
Brug denne øvelse til at bringe jer tættere på jer selv og hinanden:
 
Beskriv hver jeres på vej hen mod-værdier (værdier, som I er tiltrukket af og vil have mere af) og herefter hver jeres på vej væk fra-værdier (værdier, som I er frastødt af og vil have mindre af). Lav hver jeres top 5-liste over de to værdisæt. Herefter beskriver I ved hjælp af eksempler, hvad I mener med hver enkelt værdi på jeres top 5-liste.
Eksempler på værdier:
På vej hen i mod -værdierPå vej væk fra -værdier
Sex Frygt
Humor Dårlig humor
Familie Sunhed
Og husk: Det er ikke en facitliste, men blot en icebreaker, der kan åbne for samtalen.
Jeg ved, at sådan en samtale godt kan blive nedprioriteret i en travl hverdag, og derfor er det vigtigt, at du virkelig gør det klart for din kone, hvor meget jeres forhold betyder for dig. Jeg vil gerne give jer et skub i den rigtige retning og har derfor booket jer ind på kurhotellet Vals Therme i de schweiziske bjerge. Det er et fantastisk sted, og flybilletterne er bestilt. Opholdet er en weekend uden børn.
Husk: Karriere, børn og ægteskab er ikke projekter. Det er livet!
 
 
 
 
 
God tur!
/Martin
- Gudskelov det snart er mandag!

Sendt 19. March 2009

Mannaz skriver om…

Mandag morgen..
Æv! Det er mandag morgen, og vækkeuret ringer. Det er stadig mørkt, og du er slet ikke klar til endnu en lang uge. Kroppen skriger på mere weekend. Der er masser af opgaver på arbejdet, og du er sådan set allerede bagefter. Det bliver helt sikkert en grå dag. Foredragsholder og motivationsekspert Martin Erichsen oplever ofte, at han løber ind i mennesker, som ser deres arbejde som et nødvendigt onde for at finansiere fritiden. Det mener han er en negativ spiral, man bør forsøge at undgå. "Man har selvfølgelig lov til kun at leve for sin fritid, men jeg synes, det er en dårlig ide, for det betyder, at du er død otte timer om dagen. Hvorfor ikke leve for det hele? Så er der meget mere at glæde sig til, og det bliver ikke surt mandag morgen. Hvis du betragter dit arbejde som en ren negativ oplevelse, vil det også blive en selvforstærkende følelse."

 

 

Sendt 9. February 2004

Firewalk til københavnerne

Nu kan alle københavnerne gå på gløder
Kategori: Clubbing, firewalk, personlig udvikling

 

Mandag den 1. marts slår Martin Erichsen dørene op i Hal D på Christianshavn for Københavns første firewalk under navnet Light Your Fire.
Uanset, om du vælger at gå på glødende kul, eller blot er kommet for at forkæle humøret, er du garanteret en spændende aften indpakket i masser af øvelser og underholdning krydret med fed musik. Du vil ikke kunne sidde stille.

 

Vi gider ikke problemerne
Vi er efterhånden mange, der er trætte af at høre om overspisning, mobning, depression og stress. Det er tid til at slå en streg i sandet, gå på ild og mærke, at vi lever.
Over 14.000 danskere ligger dagligt syge derhjemme. Hvad gør vi? Bebrejder chefen, kommer med undskyldninger, benægter problemerne eller anal-yserer dem?
Under en firewalk er ilden ment til at skabe frygt. Pointen er ikke at benægte eller bortforklare frygten, men at se den som en barriere for at nå målet. Når vi møder denne barriere, kan vi enten lade os slide op af stress, eller vi kan træde igennem og løse problemet – her og nu!

 

Tør du tage en personlig udfordring
1. marts handler om at møde din ultimative barriere for succes, uanset om du vælger at gå på ild eller ej. Du lærer at bruge frygten som en hjælp i stedet for en begrænsning.
Husk på, at dem, der altid er glade og i højt humør ikke har færre problemer end dem, der overspiser, har stress eller depression. Forskellen ligger i måden vi opfatter og reagerer i situationen.

 

Kampen mod "gudskelov, det er fredag"
Martin Erichsen er manden, der sendte Tiscali et syngende telegram og en pose røde næser. For de sure miner, bekymringerne og stressen har godt fat. Derfor tager Martin nu kampen op med mandags-ildgang. Så vi går fra at sige "gudskelov, det er fredag" til "gudskelov, det er mandag".

 

I alt 6 Light Your Fire-events
1. marts vil blot være den første ildgang ud af i alt 6 i Hal D.
Datoerne er:
Mandag den 1. marts 2004 kl. 19:00 – 23:00
Onsdag den 14. april 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 5. juli 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 2. august 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 4. oktober 2004 kl. 19:00 – 23:00
Mandag den 6. december 2004 kl. 19:00 – 23:00

 

Sted Hal D, Strandgade 100D, 1401 København K
Tid Kl. 19:00 – 23:00 (dørene åbnes kl. 18:40)
Pris 1. marts 195 kr.
Bestilling Via BILLETnet.dk
Aldersgrænse Ikke tilladt for børn under 18 år
Medbring Håndklæde til sod

Arkiv

 

quote

Nyhedsbrev

Få løbende inspiration af Martin Erichsen