Sendt 1. November 2011

Grundlaget for præstationer

Kommer du fra et hjem, hvor kærligheden har været betinget af, de resultater du har skabt, lærer du, at der skal præsteres ekstraordinært for at få ubetinget kærlighed.

 

At lave store præstationer kan være fantastisk, men hvis du gør det for at få kærlighed, vil din følelse af succes altid være betinget af, om de klapper, når du er i mål, hvilket også kaldes en svag motivationsfaktor.

 

Derfor kastede en børsmægler i New York sig ud fra et højhus på den sorte mandag i oktober 1987, da hans formue var blevet halveret fra $700 mio. til $350 mio. Omvendt ville Dalai Lama nok ikke gå til grunde, hvis vi fratog ham hans titel, og gjorde ham til munk. Det er ikke vigtigt for ham, om de klapper.

 

Supermands-syndromet opstår, når vi er drevet af frygten for ikke at være gode nok. Frygten for at kærligheden trækkes tilbage, hvis vi ikke præsterer. Syndromet finder vi i parforholdet, overfor vennerne og på arbejdet.

 

Uanset om du er ven, forældre, kollega eller chef, kan du sagtens give kritik, uden at modtageren på noget tidspunkt er i tvivl om, at dine følelser er oprigtige. Når det sker, opstår en sund balancegang mellem præstation og følelsen af selvværd.

 

Første skridt til at skabe en større følelse af at være noget værd – uanset hvordan du præsterer – ligger i modet til at turde frigøre sig fra andres holdninger om ens gøren og laden. Ikke et oprør – men en frigørelse. Oprør svarer til at gå fra én grøft til en anden, mens en frigørelse er at finde ligevægten, og kører midt på vejbanen.

 

/Martin
- Gudskelov det snart er mandag! 

Sendt 18. May 2011

Åbent foredrag hos AOF

Gudskelov det snart er mandag
Martin Erichsen er key-note speaker hos AOF Herning den 7. november 2011.

 

Indhold: Gudskelov det snart er mandag
Dette foredrag handler om motivation, arbejdsglæde og begejstring i hverdagen, og at det skal holdes ved lige. Det er ligesom at tage et bad. Man gnubber, kradser og skrubber og ugen efter er det forfra. Energien kommer ikke, hvis det eneste du ser til og fra arbejdet er brosten, hundelorte og græskanter. Husk på, dit humør afgør kvaliteten af dit arbejde, og ikke mindst de beslutninger, som du træffer. Tænk hvis vi glædede os ligeså meget til mandag som til fredag! Se frem til et foredrag, der får dig ud på kanten af stolen når foredragsholder og motivationsekspert Martin Erichsen med sit glødende engagement og humoristiske tilgang stiller skarpt på kunsten at springe ud af sengen mandag morgen.

 

Aftenens nøgleord er:
- Kunsten at ville det man skal
- Vi er blevet projektmennesker og det stresser
- Emotionel kapital er fremtidens valuta

 

Martin Erichsen, Inspirator

 

Sendt 1. January 2011

Vælg det smukkeste æble – i dag!

To munke passede hvert deres æbletræ. På hvert træ voksede 20 æbler, og hver dag gik de to munke ud og spiste et æble fra deres træ. Den første munk kiggede på alle sine æbler og valgte altid det smukkeste. Den anden munk nænnede ikke at spise det smukkeste æble. Han valgte altid det grimmeste. Så havde han de smukke æbler til gode, tænkte han.
Forskellen på de to munke blev, at efter 20 dage havde den første munk spist 20 æbler, der hver på dét tidspunkt var det allersmukkeste, mens den anden munk havde spist 20 grimme æbler.
Gør ligesom den første munk. Spis det smukkeste æble først. Løs den sjoveste opgave først. Så vil hver opgave være den sjoveste, du kan vælge. Når du planlægger din tid, så gør det, du vil, først, i stedet for at gemme de gode ting, til du er helt udkørt og ikke kan nyde dem.
Sådan gør du -
På arbejdet. Sidder du med 5 opgaver foran dig, så prioriter hele tiden den opgave du har mest lyst til. På den måde ender du med at have løst 5 gode opgaver.
I weekenden. Lad være med at invitere dem du ikke har set i lang tid, fordi det er lang tid siden. Inviter dem du har mest lyst til at se. På den måde tilbringer du tid sammen med de bedst tænkelige mennesker.
På ferien. Skal du f.eks. til Rom på sommerferie, så vælg ikke efter hvad man bør opleve, men hvad du har lyst til. Find det allerbedste af Rom. Kender du en helt unik restaurant, så start ferien med at spise dér. På den måde får du kun de bedste rejseoplevelser.
De Bedste Hilsner
/Martin

Sendt 16. November 2009

Gudskelov det er mandag på P4

Hør Martin Erichsen på DR's P4
Succesen fra sidste vinter og forår gentager sig nu. Hver mandag fra den 23. november og frem til april 2010 kan du høre Martin Erichsen på P4 hver mandag morgen i tidsrummet 07:30 - 08:00.

 

Frekvensen er 96,5 MHz.

 

God fornøjelse!

 

Sendt 17. March 2009

P4 København i marts

DR's P4 København

 

DR's P4 København sender Martin Erichsens gode råd om, hvordan du får den bedste start på ugen. Lyt med hver mandag morgen lidt i 08.00.

 

Hør eller genhør dem her:

 

Arkiv

 

quote

Nyhedsbrev

Få løbende inspiration af Martin Erichsen