Inspiration
22,070 Tip en ven
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Tip en ven
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Konflikten med dig selv

konflikten med dig selv

 

Når fundamentet for tillid i teamet er på plads, vil teamet ikke være bange for at gå ind i lidenskabelige diskussioner om emner og beslutninger, der er afgørende for, at organisationen lykkes. På den måde vil teamet også kunne udfordre hinanden for at finde den bedste løsning og træffe de rigtige beslutninger.

 

5 % af en konflikt drejer sig om det egentlige emne, mens de resterende 95 % er indkapslet i, hvordan du opfatter situationen. Derfor handler 95 % af en konflikthåndtering om, hvordan du håndterer dig selv, og ikke hvordan du får andre til at ændre holdning og adfærd (P. Jordan, 2004).

 

Når du kan håndtere og rumme dine følelser i en konflikt, kan du nemmere forhandle dig frem til et kompromis med din kollegiale modpart. Måske vil I endda finde en løsning, der er endnu bedre end før konflikten, og i så fald opleve, at jeres relation bliver endnu bedre end før (F. Wit, 2008). Det skyldes, at din kollega vil have tillid til, at I kan bringe hvad som helst på bordet og diskutere jer frem til en løsning. 

 

Når du kan håndtere og rumme dine følelser i en konflikt, kan du nemmere forhandle dig frem til et kompromis med din kollegiale modpart.

 

Hvis du ikke kan rumme de følelser, der kommer op til overfladen i en konflikt, vil I i bedste fald blive enige om at være uenige, eller måske går I hver til sit med uforløst sag. Uforløst sag er skadeligt, fordi en konflikt ikke går væk af sig selv, men bliver ved med at dræne jer for energi, indtil I løser den.

 

Måden, du reagerer på en konflikt på, kan være meget forskellig fra dine kollegers. Når du ved, hvilken konflikttype du er i forhold til teamet (K. Thomas, 1977), er du bedre forberedt og har dermed større overskud til at håndtere dig selv og situationen.

 

Uforløst sag er skadeligt, fordi en konflikt ikke går væk af sig selv,
men bliver ved med at dræne jer for energi.

 

Nøglen er kontrol og nærvær: At håndtere dig selv i en konflikt kræver kontrol over dit stressniveau, og at du er nærværende i, hvilke følelser du oplever.

 

  • Du skal hurtigt kunne håndtere din stress. Når du er rolig og opmærksom, er du bedre i stand til at læse og fortolke din kollegas verbale og nonverbale kommunikation.
  • Vær opmærksom på, hvad du føler. Du kan ikke styre, hvilke følelser du oplever. Men du kan vælge, hvordan du reagerer på dem. Når du er nærværende og opmærksom på, hvad du føler, er du i kontrol. Derfra kan du kommunikere dine behov uden at virke truende, skræmmende eller afstraffende.
  • Brug din humor. Du kan nå langt med at bruge humor i en konflikt. Fordelen er, at du hurtigt kan se, om du lykkedes. Griner din kollega eller ej? Hvis din kollega griner, bliver jeres konflikt mildere, og I kan hurtigt bevæge jer videre. Virker humoren ikke, går I tilbage i opposition (W. Smith, 2000).

 

Du kan ikke styre, hvilke følelser du oplever.
Men du kan vælge, hvordan du reagerer på dem.

 

At træne din brug af humor i konflikter er guld værd. Det øver din situationsfornemmelse, empati og evne til at se situationen i et nyt perspektiv – så du ikke bliver stresset.

 

 

Kilder og mere inspiration

 

A Measure of Styles of Handling Interpersonal Conflict

M. Rahim, 1983, The Academy of Management Journal

 

Managing Emotions During Team Problem Solving

P. Jordan & A. Troth, 2004, Human Performance

 

The Black-Box Deciphered: A Meta-Analysis of Team Diversity, Conflict, and Team Performance

F. Wit & L. Greer, 2008, Academy of Management

 

Developing a Forced-Choice Measure of Conflict-Handling Behavior: The ”Mode” Instrument

K. Thomas & R. Kilmann, 1977, SAGE Publications

 

Resolving Conflict with Humor in a Diversity Context

W. Smith, K. Harrington & C. Neck, 2000, Journal of Managerial Psychology

, , ,


RELATEREDE EMNER

Det tavse flertal i mødelokalet

Du kender det tavse flertal. Den eneste der taler er mødelederen og to andre. Det er som om...

Dit syn på andres fejl

Jeres tillid til hinanden, afhænger i høj grad af, hvordan du ser på deres fejl...