Jeg har netop været konferencier ved et stort arrangement hos en kommune, som gerne vil have sine 700 omsorgsmedarbejdere og ledere til at inddrage borgerne mere i dagligdagens gøremål.
I mine øjne handler det om at gå “back to basics”, og om at forholde sig menneskeligt til samfundets udvikling, hvor vi nogle gange bliver opslugt af at følge processer og protokoller.
Jeg tror på det gode i at inddrage pleje- og behandlingskrævende borgere, som kan og har lyst til at blive inddraget. Det er simpelthen udtryk for et sundt menneskesyn.
Balancen mellem loyalitet og ærlighed
Jeg tror på balancen mellem at være loyal over for en arbejdsproces, men samtidig sikre, at processen ikke bringer os for langt væk fra, hvad opgaven basalt set handler om. Vi skal være ærlige – ikke kun loyale – når vi går til udfordringerne.
Udfordringen opstår, når vi agerer som elementer i et maskineri, hvor vi nøjes med at fortælle kunden, borgeren eller patienten, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre, frem for at finde en kreativ måde at løse opgaven eller udfordringen på.
På afstand kan vi se den er gal
Det interessante er, at de mennesker, der ikke længere er en del af maskineriet, godt kan se, at der er noget helt galt. Når jeg møder dem og spørger, hvorfor de ikke gjorde noget, lyder svarene typisk:
- ”Det ville ikke nytte noget”.
- ”Det var jo noget vi fik besked på”.
- ”Det turde jeg ikke”.
Arbejder du i en organisation, der oftere og oftere siger til kunderne, borgerne eller patienterne, at det ikke kan lade sig gøre, er det måske på tide,
at du rejser dig op, tager særligt ansvar og handler.
Tal med dine kolleger, og hvis teamet og din nærmeste leder er enig, synes jeg, at det skal pointeres overfor ledelsen i et løsningsforslag om, hvordan I kan forbedre jer ved at gå lidt “back to basics”.
Intet at tabe
Det handler ikke om at skrue tiden tilbage, men om at sikre sig, at “de gamle” værdier og dyder passes ind i nye systemer. Uanset om ledelsen følger jeres løsningsforslag slavisk eller ej, kan du kun vinde, for det er vitaminpiller for sjælen og din arbejdsglæde at vide, at du kom med et løsningsforslag, frem for at være uforløst og brokke sig.
Tjekkiets tidligere præsident Vaclav Havel skrev i sit essay The Power of the Powerless i 1978, at det er evident…
“…at en enkelt, tilsyneladende magtesløs person, der vover at råbe sandhedens ord, stå bag det med liv og sjæl, og betaler sin pris for at stå frem, har overraskende mere styrke end tusinder af anonyme vælgere.”
