Du behøver ikke gå og drømme om en bedre chef – for der er faktisk en hel del du selv kan gøre for at få det! Jeg taler altid med chefen inden jeg skal holde foredrag eller gennemføre en workshop for hendes medarbejdere. Jeg oplever oftest, at cheferne er meget opmærksomme på at anerkende, synliggøre og rose deres medarbejdere. Men hvad med cheferne selv? Hvorfor taler ingen om, at de også har behov for anerkendelse og ros fra deres team for at yde det bedste – og dermed for medarbejderne kan yde det bedste?
Jeg holdt foredrag om arbejdsglæde og anerkendelse i en større dansk virksomhed for et par uger siden. Efter foredraget kom direktøren op og spurgte mig med et skævt smil om læben “har jeg slips på?”. Jeg svarede “øhhh, nej”. Så fortalte direktøren mig, at han kun tog slips på, hvis han var blevet rost af en medarbejder dagen forinden. Han havde været chef i 20 år, men højest haft tre slipsedage.
Jeg oplever, at danske ledere i årtier har anvendt anerkendelse, synliggørelse og ros som et målrettet instrument til at få medarbejderne og teamet til at levere i højeste gear og i bedste kvalitet. Vi har i flere år kendt til den såkaldte Rosenthal-effekt, der fortæller os, at når vi forventer noget godt, så forøger vi markant chancen for, at det bliver godt. Med det afsæt anvender ledere ros som en form for selvopfyldende profeti.
Robert Rosenthal, tysk/amerikansk psykolog, der i perioden fra 1962 til 1999 var professor på Harvard University. I brede kredse er han kendt som psykologen, der formulerede teorien om forventningseffekten – altså tankerne om, at det bliver godt, når vi forventer det.
Ros og ærlighed
Men hvorfor går det kun oppefra og ned? Når nu danske virksomheder er kendt som flade organisationer, hvor man burde have let til ros, kan det undre, at der stadig ikke er en stærk rosekultur, hvor rosen også går nedefra og op. Hvorfor roser medarbejderne ikke chefen?
Efter masser af dialog med medarbejdere og deres chefer, er jeg kommet frem til tre bud på plausible svar:
- Chefen får ingen ros fra sine medarbejdere, før han selv er i stand til at anerkende og rose.
- Chefen skal være parat til at tage imod både kritik og ros med taknemmelighed – eller som minimum med anerkendelse.
- Medarbejderne skal være ærlige, når de roser. Hvis en medarbejder uærligt roser sin chef med skjulte motiver om lønforhøjelse eller forfremmelse, sker der to ting; chefen lugter lunten, og kollegerne bliver onde i sulet. Derfor er det en forudsætning, at medarbejderne er ærlige, når de roser.
I mine øjne er det med chefer som med andre mennesker; de bliver bedre af ros, og medarbejdernes ærlige ros bæres oppe af Rosenthals forventningseffekt. Med andre ord bliver chefen simpelthen en bedre leder af at blive rost af sine medarbejdere. Og hvem vil ikke gerne have en god chef?
Sådan kan I komme i gang:
- Tal åbent om at styrke og værne om ærligheden i teamet. Ærlighed er forløsende, fordi den gør kritik til læring, og fordi den gør ros til resultater.
- Giv udtryk for din anerkendelse af chefen over for dine kolleger. Fremhæv hendes gode sider, når det er relevant og naturligt.
- Begynd med at rose din chef direkte, når du er alene med hende, og begynd i det små; fx “Tak, fordi du lyttede til mødet forleden, det blev jeg glad for” eller “Det var lærerigt for mig at overvære din præsentation i dag”.
…så får du en bedre chef!
/Martin
– Gudskelov det snart er mandag!
