Jeg vil starte med at sige “tak” for et rigtigt godt foredrag om arbejdsglæde og kommunikation til vores aften sammen.
Personligt var jeg meget spændt på, hvordan det ville forløbe, dels med hensyn til indholdet og dels hvad publikum ville synes om dit foredrag. Alle tilbagemeldingerne har været positive. Mange har nævnt, at det var rigtig spændende og lærerigt ud over, at det selvfølgeligt var sjovt.
Jeg gjorde en interessant iagttagelse den pågældende aften samt efterfølgende på arbejdspladsen her i starten af denne uge: På programmet havde vi også en stand-up komiker. Sent på aftenen synes mange, at det bedste og sjoveste indlæg var stand-up komikeren og ikke Martin Erichsen. Men da vi så kom på arbejde den efterfølgende uge, var der stort set ikke nogen, der kunne huske noget fra stand-up komikeren. Til gengæld kunne mange huske lange momenter fra Martin Erichsens foredrag.
Det har således sat sig i folks bevidsthed og givet dem noget, de i dag kan bruge professionelt i deres arbejde.
Således Martin – Tak for en uforglemmelig aften!
Simon Simonsen, Chemical Engineer – R&D
Tempur-Pedic International, Inc